Fuldtidstjener
Bliv vores næste fuldtidstjener hos Café Kaiser Hørsholm: Skab mindeværdige gæsteoplevelser, tag ansvar, og vær en del af et stærkt team.
Vi svarer normalt indenfor en uge
Hos Café Kaiser handler god service ikke bare om at tage imod bestillinger. Det handler om at skabe den oplevelse, gæsterne husker og kommer tilbage for.
Vi søger derfor en fuldtidstjener, der trives i et travlt miljø, tager ansvar i hverdagen og har lyst til at blive en vigtig del af et stærkt team på tværs af vores caféer.
Du bliver en central del af den daglige drift og en af de personer, vores gæster møder først – og husker sidst. Derfor søger vi ikke bare én, der kan bære tallerkener, men én der naturligt tager ejerskab, skaber overblik og bidrager positivt til stemningen omkring sig.
Rollen
Som fuldtidstjener hos Café Kaiser forventer vi, at du går forrest på gulvet og er med til at sikre, at serviceniveauet altid er højt – også når tempoet stiger.
Du bliver en vigtig støtte for både kollegaer og ledelse i den daglige drift, og vi lægger vægt på, at du arbejder selvstændigt, tager initiativ og bidrager til et professionelt og velfungerende arbejdsmiljø.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
Servering og gæstehåndtering med fokus på nærvær og kvalitet
Sikre flow og overblik i serviceperioder
Klargøring, åbning og lukning af caféen
Samarbejde tæt med køkken og resten af teamet
Bidrage til struktur, energi og god stemning i hverdagen
Være med til at sikre, at vores gæster får en oplevelse, der lever op til Café Kaisers standarder
Vi forestiller os, at du:
Trives i et miljø med højt tempo og mange mennesker
Er serviceminded helt naturligt – ikke fordi du skal være det
Er moden, ansvarlig og mødestabil
Har et godt overblik og kan holde hovedet koldt i travle situationer
Tager initiativ og ser, hvad der skal gøres
Bidrager positivt til teamet og hjælper dine kollegaer
Taler og skriver flydende dansk
Er minimum 18 år
Hvis du har erfaring fra café-, restaurant- eller servicebranchen er det et kæmpe plus. Hvis ikke, sørger vi for, at du bliver lært godt op.
En unik vækstrejse fuld af muligheder
På Café Kaiser drømmer vi stort, og vores ambitioner for kædens vækst er høje. Derfor leder vi hele tiden efter talenter, der, ligesom os har førsteklasses service og dedikation inkarneret i sit DNA – og som ønsker at være en del af en kæde med store drømme.
Som en del af teamet på Café Kaiser får du unikke muligheder for at udvikle og uddanne dig indenfor kæden: Dette kan føre til muligheden for at blive forfremmet til Skifteleder, Overtjener eller Caféchef.
For os er det en prioritet at udvikle og støtte vores medarbejdere – der udgør grundstenene for vores caféers succes.
Hos os får du:
En fuldtidsstilling i en cafékæde med højt tempo og stærkt fællesskab
Grundig oplæring og tæt sparring i opstartsperioden
Et team, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok
En arbejdsplads med fokus på god energi, samarbejde og gæsteoplevelser
Mulighed for udvikling og mere ansvar over tid
Praktisk information
Stillingen er på fuldtid med opstart hurtigst muligt.
Vagterne vil ligge både dag, aften og weekend, og vi forventer fleksibilitet i forhold til arbejdstider. Til gengæld bliver du en del af et stærkt team, hvor vi prioriterer samarbejde, respekt og en god arbejdsdag højt.
- Department
- Café
- Rolle
- Fuldtidstjener
- Lokationer
- Café Kaiser Hørsholm
Café Kaiser Hørsholm
Om Café Kaiser
Café Kaiser er en moderne, dansk cafékæde, hvor kvalitet, stemning og personlig service er en selvfølge. Vi serverer smagfuld mad lavet på gode råvarer – og vi gør os umage, så hver gæst får en oplevelse, der er værd at komme tilbage efter.
Men det hele starter med den daglig kontakt med vores glade gæster. Hos os bliver du en del af et fællesskab, hvor vi løfter i flok og har hinandens ryg – også når der er travlt. Vi tror på, at de bedste arbejdsdage skabes sammen, og at god energi smitter direkte af på både kollegaer og gæster.
Du får ikke bare et job – du får muligheden for at udvikle dig. Uanset om du vil blive skarpere i service, tage mere ansvar eller gå ledervejen, sørger vi for, at du lærer noget, du kan tage med dig videre.
Vi bygger et sted, hvor det er fedt at være – både som gæst og som medarbejder. Og du er en vigtig del af det.