Deltidstjener
Deltidsmedarbejder søges til ny Café Kaiser på Enghave Brygge — fantastisk fællesskab, læring og service i topklasse. Perfekt for studerende, weekender og eftermiddage.
Vi svarer normalt indenfor en uge
Vil du være med til at åbne vores helt nye café på Enghave Brygge i København SV?
Hos Café Kaiser står vi foran et spændende nyt kapitel, når vi åbner dørene til vores nye café på Christian Langes Plads 11 - med en forventet åbning til juli. Derfor søger vi deltidstjenere, der har lyst til at blive en del af holdet helt fra begyndelsen.
Vi ønsker at give vores nye café den absolut bedste start. Derfor er det vigtigt for os, at vores kommende gæster allerede fra første dag oplever den høje service, den gode stemning og det værtskab, som Café Kaiser er kendt for.
Som deltidstjener bliver du en vigtig del af den oplevelse. Du er med til at skabe de første indtryk, de første stamgæster og de oplevelser, der får folk til at komme igen.
Vi søger primært kollegaer, der kan arbejde eftermiddag, aften og i weekenderne. Stillingen passer perfekt til dig, der studerer eller har andre aktiviteter ved siden af og samtidig ønsker at være en del af et stærkt fællesskab med masser af energi og gæstekontakt.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
• Er smilende, udadvendt og god til mennesker
• Brænder for god service og værtskab
• Tager ansvar og bevarer overblikket – også når der er travlt
• Er fleksibel og trives i samarbejde med andre
• Har lyst til at lære og udvikle dig
• Ønsker at være en del af et stabilt team, hvor vi hjælper hinanden og bliver bedre sammen
• Primært kan arbejde eftermiddag/aften og i weekender
• Taler og skriver flydende dansk
• Er minimum 17 år
Har du erfaring fra café- eller restaurantbranchen, er det et plus – men det vigtigste for os er din indstilling, energi og lyst til at skabe gode oplevelser.
Har du ikke erfaring, sørger vi selvfølgelig for en grundig oplæring.
Din rolle hos os
Som deltidstjener bliver du en vigtig del af gæsternes oplevelse på caféen.
Du er med til at skabe den gode stemning, yde nærværende service og sikre, at caféen spiller – både for gæsterne og dine kollegaer.
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
• Servering og gæstebetjening
• Skabe gode oplevelser og høj service
• Klargøring og drift på gulvet
• Samarbejde med teamet om at holde et højt niveau i service og stemning
Derfor skal du vælge Café Kaiser
Det er noget særligt at være med til at åbne en ny café.
Du bliver en del af holdet allerede inden åbningen og får mulighed for at være med til at skabe kulturen, fællesskabet og de gæsteoplevelser, som skal kendetegne Café Kaiser på Enghave Brygge.
Samtidig bliver du en del af en cafékæde i udvikling med stærkt fællesskab og gode muligheder for at vokse internt.
Hos os får du:
• Et stærkt socialt fællesskab
• En arbejdsplads med energi, tempo og god stemning
• Grundig oplæring og løbende sparring
• Mulighed for udvikling og karriere i kæden
• Fleksibel vagtplanlægning med forståelse for studie og andre forpligtelser
Mange af vores ledere er startet som deltidsansatte og har udviklet sig videre internt til roller som fuldtidstjener, skiftleder, overtjener og caféchef.
For os er det en prioritet at udvikle og støtte vores medarbejdere – de er fundamentet for vores caféers succes.
Praktisk information
Opstart er hurtigst muligt.
Da vi forventer at åbne caféen i juli, er det vigtigt, at du kan arbejde henover sommerferien.
Inden åbningen vil din oplæring som udgangspunkt foregå på vores caféer i Hørsholm og Vanløse, så du er godt klædt på til åbningen på Enghave Brygge.
Sammen lægger vi en plan for oplæringsforløbet, så det passer bedst muligt i forhold til vagter, timer og eventuelle studieforpligtelser.
Dine vagter vil primært ligge eftermiddag, aften og i weekenderne.
Har du lyst til at være med til at skabe Enghave Brygges nye lokale café fra dag ét? Så glæder vi os til at høre fra dig.
- Department
- Café
- Rolle
- Deltidstjener
- Lokationer
- Café Kaiser Enghave Brygge
Café Kaiser Enghave Brygge
Om Café Kaiser
Café Kaiser er en moderne, dansk cafékæde, hvor kvalitet, stemning og personlig service er en selvfølge. Vi serverer smagfuld mad lavet på gode råvarer – og vi gør os umage, så hver gæst får en oplevelse, der er værd at komme tilbage efter.
Men det hele starter med den daglig kontakt med vores glade gæster. Hos os bliver du en del af et fællesskab, hvor vi løfter i flok og har hinandens ryg – også når der er travlt. Vi tror på, at de bedste arbejdsdage skabes sammen, og at god energi smitter direkte af på både kollegaer og gæster.
Du får ikke bare et job – du får muligheden for at udvikle dig. Uanset om du vil blive skarpere i service, tage mere ansvar eller gå ledervejen, sørger vi for, at du lærer noget, du kan tage med dig videre.
Vi bygger et sted, hvor det er fedt at være – både som gæst og som medarbejder. Og du er en vigtig del af det.